Indlæser...
31-01-2019

Blue light briller - Virker det overhovedet?

Virker blue light briller overhovedet?

Dét er nok et spørgsmål mange har stillet sig selv, i takt med at blue light briller er blevet mere udbredt og at flere og flere efterhånden bruger dem.

For at give det helt korte svar: Ja, blue light briller virker.

Der er flere studier, der har dokumenteret, at blue light briller effektivt blokerer skærmes blå lys, og den vej igennem forhindrer, at kroppens melatonin-niveau påvirkes. På den måde kan det klart siges, at blue light briller virker bl.a. i forhold til at sikre dig en bedre søvn, hvis du bruger skærme kort inden sengetid.

Hvis du vil blive klogere på præcist, hvad blåt lys er, hvor skadeligt det er samt læse mere om videnskaben og teknologien bag blue light briller, kan du læse mere herunder.

 

Se vores brede udvalg af blue light briller

 

Hvad er blåt lys?

 

Blåt lys er den type lys som skærmene på vores forskellige digitale enheder udsender. Så når du sidder og arbejder foran en computer eller scroller gennem Instagram på din smartphone, bliver du altså udsat for blåt lys. Du bliver også udsat for blåt lys, når du bevæger dig ud på en solskinsdag, da solen i virkeligheden er den største kilde til blåt lys, der findes. Problematikkerne forbundet med blåt lys er dog tæt forbundet med skærme, da vi sidder foran dem i utroligt lang tid, og vi sidder med dem meget tæt på.

Alt lys har en vis bølgelængde, og dette blå HEV-lys har altså en kortere bølgelængde end andre lystyper, hvilket kan påvirke kroppen. Blåt lys er således blevet forbundet med søvnproblemer, hovedpine, tørre øjne og øjenbelastning.

Specielt kendt er blåt lys for at forstyrre kroppens egen melatoninproduktion, hvilket kan påvirke din naturlig søvncyklus.

 

Melatonin - Hvad er det nu det er?

 

Melatonin er et fuldkomment naturligt hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen. Ved at sende signaler til kroppen er melatonin med til at regulere din døgnrytme. På en måde fungerer det som en slags indre ur for din krop.

Melatonin fortæller nemlig kroppen, at dagslyset forsvinder, og at det er ved at være tid til at sove. Når det er mørkt, stiger produktionen af melatonin, som er med til at gøre os trætte. Når det bliver lysere, vil niveauet af melatonin omvendt falde.

Derfor kan det være et stort problem at udsætte kroppen for blåt lys op til sengetid. Hermed kan man nemlig forsinke kroppens udskillelse af melatonin og derved få sværere ved at sove. Samtidig vil det også blive sværere at opnå den dybe - og gode - REM-søvn.

 

Derfor anbefales det, at man minimerer tiden foran skærme med blot lys 2-3 timer før sengetid.

 

Hvor skadeligt er blåt lys?

 

Det er svært at afgøre præcist, hvor skadeligt blåt lys er. 

Der vurderes helt klart at være en sammenhæng mellem det blå lys fra vores skærme og søvnens længde og kvalitet, fordi det blå lys påvirker vores melatonin-niveau. Forskere fra University of Oklahoma College of Medicine har faktisk i en systematisk gennemgang af 29 studier omkring blåt lys og blue light briller kunne fastslå, at der er væsentlige beviser for, at blue light briller er et succesfuldt middel til at reducere ‘søvn-forsinkelse’.

Men de langvarige effekter af blåt lys er den videnskabelige verden stadig meget usikre på. Der spekuleres dog i, at den langvarige udsættelse af blåt lys, som mange af os får i vores dagligdag, kan have en skadelig effekt på vores øjne. Skader på nethinden og nedsat synsevne er bare få af de frygtede langvarige konsekvenser af overeksponering af blåt lys.

Det er også derfor, at mange investerer i blue light briller for at undgå den meget kraftige eksponering af blåt lys, som størstedelen af os oplever til daglig.

 

Hvordan virker blue light briller?

 

I princippet kan man sige, at blue light briller har lidt samme effekt for dine øjne, som solcreme har for din hud. Lidt ligesom man beskytter sig med solcreme mod den varme sommersol, beskytter blue light briller dine øjne mod meget af det blå lys, der kommer fra vores skærme.

Konkret fungerer blue light briller således, at linsen blokerer størstedelen af det blå lys (vores blue light briller blokerer 90% for at være helt præcis), som skærmene udsender.

 

Hjælper blue light briller så?

 

Videnskaben er helt klar, når det kommer til om blue light briller hjælper med at blokere blåt lys; det gør de (hvis de er lavet ordentligt selvfølgelig). Vores egne blue light briller har vi fået lavet en laboratorietest af, så du som forbruger kan være helt sikker på, at hvis du vælger vores blue light briller, får du nogle, som virker.

Den største effekt, mange oplever fra blue light briller, er, at de falder nemmere til ro, samt får en forbedret og mere dyb søvn, fordi ens melatonin-niveauer ikke påvirkes af det blå lys. Det er også den effekt, der er bedst dokumenteret af videnskaben. Bl.a dette studie bragt i Journal of Adolescent Health, der påviser en tydelig effekt i brugen af blue light briller, når det kommer til søvn.

Derudover er der mange, der oplever mindre hovedpine og migræne ved brug af blue light briller, ligesom flere også oplever, at deres øjne bliver mindre trætte efter en hel dag ved computeren, hvis de bruger blue light briller.

 

Hvornår er det en god idé at bruge blue light briller?

 

I princippet ville det være en god idé at bruge blue light briller, hver gang du sidder foran en skærm. Og her taler vi altså ikke kun om en computerskærm, men også når du sidder med din smartphone eller tablet.

Blue light briller er særligt gode at bruge, hvis du sidder foran skærmen kort tid, inden du skal i seng. Ved at bruge dem her, vil du ikke få påvirket din melatonin-produktion lige inden sengetid, hvilket ellers kan påvirke din søvn i en negativ retning.

Det kan også være en rigtig god idé at overveje blue light briller, hvis du har et job, hvor du sidder foran en skærm hele dagen. I forlængelse af det kan det også være en overvejelse værd som studerende, hvor man også sidder meget foran skærmen i løbet af en dag.

Så hvis du har problemer med at falde i søvn om aftenen, hvis du sover dårligt eller hvis du tit har hovedpine eller trætte, kløende øjne, kan det være værd at prøve blue light briller.

Hvis du vil beskytte din øjne på anden vis, er der også nogle andre rutiner, som du kan prøve at implementere i din hverdag. Det ene forslag virker måske åbenlyst, men at mindske sin skærmtid vil helt naturligt gøre noget godt for øjnene. Mange af os bruger virkelig lang tid foran skærme hver eneste dag, så hvis man tænker over, hvor man kan minimere det, vil det være gavnligt. Som minimum bør du tænke over dit skærmforbrug lige inden sengetid, da det virkelig kan være med til at forvolde skade på din vigtige søvn.

Hvis du sidder meget foran en skærm til daglig, bør du overveje at implementere 20-20-20 reglen. For når man sidder og kigger ind i en skærm på kort afstand hele dagen, kan man nemt få trætte øjne. Faktisk har problemet fået sit eget navn, fordi det er så udbredt. Computer Vision Syndrome (CVS) kaldes det. For udover at du får trætte øjne, blinker du også færre gange, hvilket betyder, at du får tørre og kløende øjne.

Og her kan 20-20-20 reglen altså hjælpe. Den går ud på, at hvert 20’ende minut skal du kigge i 20 sekunder på et objekt der er 20 fod (6 meter) væk. Det får dit øjes indre muskler til at slappe af og hjælper altså på trætte og kløende øjne.

 

Er der tidspunkter hvor man ikke bør bruge blue light briller?

 

Når man hører om blåt lys, og hvordan det kan have skadelig indvirken, tænker man måske, at man bør have blue light briller på hele tiden. Det er dog ikke tilfældet. For selvom solen eksempelvis er den største kilde til blåt lys, der findes, bør du ikke have blue light briller på, bare fordi du går en tur i solen.

Solen besidder, som de fleste nok ved, en masse andre gavnlige stråler, og det vil derfor være åndssvagt at tage blue light briller på i det henseende. Solens stråler er med til at give dig fornyet energi og glæde, og derfor skal du selvfølgelig ikke ‘snyde’ dig selv for dette ved at have blue light briller på udendørs.