Indlæser...
30-04-2025

Right to repair

Kvalitet går sjældnere i stykker

Monkeyglasses blev grundlagt i 2009, med en klar målsætning om at skabe holdbare stel, i en kombination af biologisk nedbrydelige materialer og genanvendte og genanvendelige dele. Og vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten: Siden 2009 har reklamations-procenten for produktionsfejl på Monkeyglasses-stel været under 1%. 


Vi kan reparere stort set alle Monkeyglasses-stel 

Briller kan leve et hårdt liv, og selvforskyldte skader, som briller der er blevet siddet eller trådt på, reparerer vi en del af. Hos Monkeyglasses gemmer vi reservedele til alle vores stel, så uanset hvornår dine briller er produceret, er optiker-teamet i Monkeyglasses Flagship Store som regel i stand til at hjælpe dig. Kom ind og vis os skaden, så prøver vi at trylle.

God service og ordentlighed bliver lovpligtig

Hos Monkeyglasses har det altid været en selvfølge, at vi gør hvad vi kan for at reparere dine briller, for både din og miljøets skyld. Nu har EU-parlamentet vedtaget direktivet ‘’Right to repair’’, som er lige i vores ånd. I daglig tale bliver ‘Right to repair’ kaldt ‘’R2R’’, og målet er kort sagt, at langt færre produkter bliver kasseret inden for de første leveår, fordi alle producenter nu skal tilbyde at reparere deres varer, frem for at bytte til en ny eller refundere købsprisen.

Højere kvalitet, højere forventninger

Fremtiden vil være, at langt færre varer produceres med en brug-og-smid-væk mentalitet. De nye krav skal først og fremmest give producenterne god grund til at skabe produkter der har en meget bedre kvalitet og dermed levetid. Det er gode nyheder for planeten og for dig som forbruger, der kan forvente bedre muligheder for reparation, på tværs af markedet, ikke kun hos små butikker der drives med hjertet.

Hvad betyder R2R for dig?

Hos Monkeyglasses betyder de nye regler ikke mange ændringer, fordi vi allerede leverer en højere kvalitet og bedre service end EU kræver. 

Men fra juni 2026 bliver de to ændringer at :

  • Den enkelte producent skal tilbyde dig reparation både inden for og efter garantiperioden
  • Hvert medlemsland skal implementere mindst et tiltag der fremmer at reparation bliver et billigt og derfor attraktivt valg for forbrugeren. 

Tiltagene kan fx være økonomisk tilskud til reparation, at der gennemføres informationskampagner om krav og muligheder, at der oprettes offentlige kurser i reparation og at der ydes støtte til værksteder der drives af frivillige i lokalsamfundet.

Nye glas i gamle briller 

De nye regler giver dig bedre muligheder for at gøre en forskel på de 1,8 ton skrald en gennemsnits-europæer sender i deres spand med restaffald hvert år. 

Men du behøver ikke vente på at det bliver juni 2026, for at tænke i nye baner:

Monkeyglasses’ mest populære upcycling-service er, at vi kan sætte nye glas i alle slags brillestel. (https://www.monkeyglasses.dk/glas-skifte)

Din mormors vintage-stel eller dine skærmbriller der ikke længere er helt stærke nok, kan få nyt liv hos Monkeyglasses Flagship Store på Nørrebro.

Først og fremmest kan du få almindelige brilleglas med en opdateret styrke i et stel du er glad for, men vi kan også bestille solglas med din styrke hjem i stort set alle farver som du måtte ønske. Færdige solglas uden styrke har vi klar i butikken og du kan vælge mellem mindst 10 farver solbrilleglas, alle med 100% EU-godkendt UV-beskyttelse. Vi har også fået et røgfarvet solglas, der skifter til en mørkere grå farve, når de rammes af UV-sollys.

Vi glæder os til at hjælpe dig!