OCT scanning sundhedsundersøgelse
OCT scanning
Hos Monkeyglasses tager vi synsprøver alvorligt - men altid med et smil. Med en OCT-scanning (optisk kohærens tomografi) får du et digitalt 3D-billede af øjets inderside. Det betyder, at vi kan opdage selv de mindste synsforandringer, længe før de giver symptomer.
Tidlig opdagelse af øjensygdomme er nemlig nøglen til sunde øjne - særligt når det handler om sygdomme som grøn stær. Med OCT kan vi spotte tegn, der ellers ville være usynlige ved en traditionel undersøgelse.
Sådan foregår scanningen
En OCT-scanning tager kun få sekunder, er helt uden kontakt og 100 % smertefri. Den bruger lys til at skabe billeder af øjets bageste lag - lidt som ultralyd, bare med lys.
Hvor et almindeligt billede viser os overfladen, giver 3D-scanningen et detaljeret indblik i nethindens lag. Det giver vores optikere de bedste forudsætninger for at passe godt på dit syn.
Er OCT-scanning noget for dig?
Ja - især hvis du vil tage hånd om dit syn på den lange bane.
Selv uden synsproblemer anbefaler vi at tilføje en OCT-scanning, når du booker en synstest med sundhedstjek. På den måde kan vi sammenligne resultater over tid og opdage ændringer tidligt.
Har du grøn stær eller diabetes i den nære familie, er det en ekstra god idé at vælge scanningen.
Hvis du allerede går til regelmæssig kontrol hos en øjenlæge (mindst hvert andet år), udfører vi ikke OCT her - så undgår du dobbelt tjek.
Pris:
- OCT scan ved brillekøb 250 kr.
- OCT scan uden brillekøb: 350 kr.
- Synsprøve udleveres 750 kr.