Indlæser...
21-09-2022

Upcycled Glasses - Læsebriller og solbriller

Overskudslager og plastikflasker til nye kvalitets briller & solbriller

Det er ikke kun dig, der gerne vil gøre en endnu større forskel for miljøet. Det vil vi også, så vi har i denne kategori overskudslager af brillestel og sprøjtestøbt genbrugsplasik solide stel. Serien hedder ’Upcycled Glasses’, fordi alle stel er fremstillet af genbrugt plastik fra madbeholdere og plastikflasker.

’Upcycled Glasses’-serien består af solbriller og skærm- læse-briller med blåt lysfilter, med eller uden
styrke, Samt sportsbriller med mulighed for at sætte egen styrke i.

Plastik har en værdi - Fra affald til briller

Monkeyglasses blev grundlagt, fordi vi selv savnede et brillemærke, der tog ansvar – for ordentlige produktionsforhold, materialer vi kunne stå inde for, og kvalitetsbriller i et stærkt og tidløst design.

Vores kollektioner skabes med lige dele kvalitet, æstetik og ordentlighed i fokus. Hvert eneste par briller designes her i vores butik i København, hvor vi møder de mennesker, der ønsker at gøre godt, se godt – og se godt ud.

Du har sparet naturen for 20 gram plastikaffald ♻️

Med vores Upcycled Glasses-serie tager vi ansvar og arbejder med ordentlighed i hele processen. Vi reducerer behovet for nyt råmateriale og giver plastikaffald nyt liv i dine briller.

Når du vælger et par af vores stel, er du med til at gøre en forskel. I dag indgår der cirka 20 gram plastikaffald i ét par briller. Det lyder måske af lidt – men når flere vælger løsninger med ansvar og omtanke, skubber det hele branchen i en bedre retning.

Genbrugt certificeret plastik til brillestel

’Upcycled Glasses’-serien er lavet af genbrugt CPE30-materiale, den type hård plastik der især bruges til vandflasker og madbeholdere. Nogle typer genbrugsplast er tilsat en del ny plast, men Monkeyglasses bruger upcyclet plastikmateriale hvor 60-100% er genbrug, som bliver omsmeltet til nye, robuste brillestel.  Materialet er kontrolleret af The Global Recycle Standard som står inde for at brillestellene er lavet af genbrugt GRS 4.0-certificeret plastik.

 

Darby læsebrille med Blue Light Filter lavet i genbrugsplastik

En brille med ansvar – til flere behov

Den første kollektion i serien Upcycled Glasses tager udgangspunkt i et tidløst brilledesign. Former, der klæder de fleste, og som holder sæson efter sæson. Kollektionen dækker flere behov – uanset om du leder efter læsebriller, solbriller, sportsbriller eller skærmbriller uden styrke – og giver dig mulighed for at træffe et ansvarligt valg.


Glas med og uden styrke – alle med blåt lysfilter

Alle brilleglas i Upcycled Glasses er udstyret med indbygget Blue Light-filter, der reducerer det skadelige blå lys fra digitale skærme.
Du kan vælge glas med fast læsestyrke fra 0.0 / +0.5 og op til +4.0, fx til læsebriller, eller helt uden styrke og Blue Light. Læs mere om 'Blue light briller' her.
Serien fås også som solbriller med polariserede glas (uden styrke) samt udvalgte modeller, der egner sig som sportsbriller.
Læs mere om 'Blue light briller' her


Fair pris – ordentlige løsninger

Når du køber et par Monkeyglasses fra Upcycled Glasses-serien, leveres dine briller i en blød mikrofiberpose fremstillet af genbrugsplast. Posen beskytter dine briller og fungerer samtidig som pudseklud – uanset om det er læsebriller, solbriller eller sportsbriller.

Du kan desuden tilkøbe vores populære og robuste etui i genbrugspapir. Etuiet kan foldes sammen, når det ikke er i brug, og passer nemt i lommen eller tasken.

Monkeyglasses med ansvar
Vi lægger stor vægt på, hvordan vi producerer vores briller, og hvem vi producerer dem sammen med. Vi stiller krav til at alle led hos leverandører og producenter har fair arbejdsforhold og fair løn. Og som du måske allerede ved indsamler vi brugte briller til Syn for Sagen - og så støtter vi selvfølgelig vores abe-venner, orangutangerne.

'Look good while doing good'

Monkeyglasses